Politiken kan for første gang afdække, at ansatte i firmaer hyret af Apple og Google har nedskrevet indhold fra danskeres telefoner og smart højtalere, som brugerne næppe var klar over.
Tre nuværende og tidligere projektansatte i virksomheder, der evaluerer og behandler data fra techgiganterne Google og Apple, fortæller til Politiken, at de har arbejdet med at gennemlytte og transskribere danske optagelser fra Apples Siri og Googles Assistants brugere.
Og de har også lagt øre til optagelser, hvor de vurderer, at det ikke var brugernes hensigt, at der skulle optages.
En af de ansatte arbejdede med danske transskriberinger af Siri i 2016 hos en af Apples samarbejdspartnere, hvor han aflyttede og transskriberede et par hundred lydfiler om dagen.
– Alt blev transskriberet. Når optagelserne kom ind, filtrerede vi ikke nogen fra. Arbejdet var det samme – at skrive ned, hvad der blev sagt. Jeg har overhørt skænderier, samlejer samt almindelige samtaler, der tydeligt ikke henvender sig mod Siri, siger kilden, som optræder anonymt.
En anden kilde, som har arbejdet med danske optagelser fra Siri i 2017, fortæller, at han flere gange hørte optagelser, der kunne lyde som vold og seksuelle aktiviteter.
Kan være misbrug
Det kan være problematisk, siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, der arbejder for at forbedre borgernes rettigheder:
– Hvis nogen lytter til optagelserne, uden at folk er klar over det, vil jeg betegne det som misbrug. Det, at der er mennesker, der lytter til det, du har sagt i din stue, er relativt indgribende, siger han til Politiken.
I løbet af de seneste måneder er det kommet frem, at flere techgiganter har projektansatte, der lytter og transskriberer optagelser i mange forskellige europæiske lande.
Det drejer sig om virksomhedernes respektive digitale assistenter, som også tæller Amazon Alexa.
Optagelser på pause
Afsløringerne har ført til, at datatilsynsmyndigheder i flere lande har iværksat undersøgelser.
Det har fået Apple og Google til at sætte deres praksis med optagelser på pause i hele EU.
Amazon er i forhandlinger med de luxembourgske myndigheder om det samme.
Politiken har været i kontakt med det danske datatilsyn, der henviser til, at sagerne i Danmark hører under datatilsynet i det land, hvor virksomhederne har hovedsæde.
Google har tysk hovedsæde i Hamburg.
Der debatterer man, om det er et brud på de europæiske dataregler.
Hvorfor liggers der ikke pres på, fra de danske politiker, for at få stoppe denne form for brud på privatsfæren.!?
Kilde: https://newsbreak.dk/afsloeret-saadan-bliver-din-telefon-aflyttet/
Dermed er det ikke slut for spionage og aflytning. Flere og flere lande indsamler vores færden på internettet og brug af telefoner, dette foregår ved brug af "apps", der sniffer på vores telefon, ved at påstå at de er gratis, prisen er dine vaner, opslag på nettet, færden på gaden (via GPS), m.m. Andre opsamler vores SMS'er, MMS'er uden brugernes viden. "Big Brother is watching you" er ikke længere science fiction, det sker lige nu.
England har de opsat CCTV (Closed Circuit TV) til overvågning af deres byer, bl.a. London med over 500.000 CCTV.
På trods af disse foranstaltninger er kriminalitet og overfald ikke minsket, samt muligheden for at opklare sager er ikke blevet bedre.
Personligt vil jeg gætte på at alle, der kender til Stasi akiverne, syntes det var voldsomt. I dag har de fleste lande omkring 4500 punkter pr. person. og Stasi havde omkring 100.